Skolens Grundlag

View the embedded image gallery online at:
http://www.seaman.dk/om-skolen/skolens-grundlag#sigProIdf3ebf1facf

 

Nyborg Søfartsskole uddanner ubefarne skibsassistenter til handelsflåden. Dette er vores formål og krumtap.
Livet til søs er spændende, og det trækker i mange mennesker. Her er man tæt på naturen – havet, vinden, solnedgangen og mødet med havenes dyr.
Men søfart er også en stor og verdensomspændende arbejdsplads. Gods skal transporteres verden rundt, og skibene er arbejdspladser, der kræver gode søfolk – også i dag.
Søfart er også et erhverv med store muligheder. Muligheder for videre uddannelse som styrmand og skibsfører, mulighed for uddannelser i maskinen. Muligheder for uddannelse som befarne skibsassistenter med stort ansvar.

Men det starter på Nyborg Søfartsskole. Det er grunduddannelsen.

  • Vi driver en spændende skole, hvor elever uden store forudsætninger kan tage en kompetencegivende uddannelse på 20 uger.
  • Vi lægger vægt på en uddannelse med en høj grad af faglighed, som i videst muligt omfang er relateret til praksis.
  • Vi lægger vægt på at udvikle elevernes personlige og sociale kompetencer for bedst muligt at ruste dem til et liv til søs og i øvrigt.
  • Vi lægger vægt på at lave en spændende uddannelse, som vore elever bliver grebet af og skaber ny identitet.
  • Vi lægger vægt på, at alle der vil, kan gennemføre uddannelsen. Der er mulighed for ekstra hjælp og støtte.

 

Kort sagt: En rigtig god grunduddannelse.

#seamandkundervisning

Modtag vores nyhedsbrev