Så til søs

View the embedded image gallery online at:
http://www.seaman.dk/skibsassistent/sa-til-sos#sigProId4af1394eab


Livet til søs. Naturens kræfter og de store naturoplevelser, følelsen af frihed, ud i verden, arbejdet ofte under vanskelige forhold og sammenholdet om bord.
Og sømandslivet er mere end det.
I dag er skibene meget udviklede arbejdspladser – med store maskiner og teknologi. Det er store olietankskibe med råolie fra olielandene til de store raffinaderier i Europa , store containerskibe med alle mulige varer, skibe, som transporterer biler fra Japan til Europa, skibe med vindmøller ombord, som sættes op i havvindmølleparker, bulkcarrier, der transporterer kul eller korn, uddybningsfartøjer, der arbejde med uddybning af havne, passagerskibe og offshore skibe og meget meget mere.
Hvis bare noget af dette skal blive en del af din hverdag, skal du starte på søfartsskole med Søfartsuddannelsens Grundkursus. Det tager 20 uger, og så er du klar til din første udmønstring på et skib som ubefaren skibsassistent.
Søfartsuddannelserne er bygget op således, at du efter grunduddannelsen har mange muligheder for videre uddannelse, hvis du vil det. Du behøver ikke at bestemme dig, inden du starter. Det kan komme efterhånden, som du får smag for saltvandet.

#seamandksejle

Modtag vores nyhedsbrev